kartoffelmad_2017_fotograf_line_kongsted

Samsøs bedste kartoffelmad 2017

Røget gris og hummer

Igen i år var der spænding til det allersidste, da hele elleve samske restaurationer kæmpede om dommernes gunst.

Da alt var smagt og panelet havde voteret, stod det klart, at Restaurant SAK, for andet år i træk, tog trofæet, diplomet og æren for Samsøs bedste kartoffelmad.
 

Kogte Samsøkartofler, tørrede Samsøkartofler, dansk hummer, muslinger, løg, røget gris og urter fra øen var det, der skulle til, for at overbevise dommerne om, at årets 1. plads skulle gå til kokkene Peter-Emil Hede Madsen og Isa Jacob fra Restaurant SAK.
 

Madden var i skarp konkurrence med ti andre delikate madder fra en række af øens spisesteder.

Andenpladsen gik i år til Restaurant Strandlyst, mens tredjepladsen tilfaldt Restaurant Skipperly. Som noget nyt i år havde publikum mulighed for at stemme på deres favoritmad. Publikumsprisen gik til Restaurant Ilse Made.

Fotograf: Line Kongsted

Deltagermadder 2017

Dommere og konferencier 2017

Dommerpanelet bestod i år af den dobbelt michelinbestjernede kok Paul Cunningham fra Henne Kirkeby Kro, madskribent og kogebogsforfatter Nadia Mathiasen, hele Danmarks smørrebrødsdronning Ida Davidsen samt hendes søn, restauratør Oscar Davidsen Siesbye, den samske kartoffelavler Jørgen ”Bubber” Jensen, madskribent Rasmus ”Feinschmeckeren” Palsgård, kok Rasmus Munk fra Restaurant Alchemist og kok Jesper Koch, der har flere Michelin-restauranter på samvittigheden.

Folkefest i Samsø Hallen

Stemningen var uovertruffen i Samsø Hallen, da VisitSamsø, Samsø Restauratørforening og Samsø Fødevarenetværk slog dørene op for Samsøs bedste kartoffelmad 2017. Mere end 650 gæster deltog i festlighederne, og der blev kreeret mange fantasifulde kartoffelmadder fra det store tag selv-bord, der bugnede af bl.a. nye kartofler, sild, rugbrød bagt af mel fra øen og friske krydderurter.
Akkompagneret af skålen i øl og snaps gik snakken lystigt ved de mange borde. I løbet af hele dagen sørgede konferencier Peter Aalbæk Jensen for, at stemningen var i top.

De otte dommere smagte i løbet af dagen på elleve meget forskellige kartoffelmadder, og bedømte dem ud fra kriterierne komposition, smag, helhedsindtryk og nyhedsværdi. Efter at have beset, duftet og smagt og vurderet de forskellige serveringer, faldt vindervalget altså på kartoffelmaden fra Restaurant SAK. Samme restaurant vandt i øvrigt også i 2014 og 2016.

kartoffelmad_2017_fotograf_line_kongsted
kartoffelmad_2017_fotograf_line_kongsted
kartoffelmad_2017_fotograf_line_kongsted

press to zoom
kartoffelmad_2017_fotograf_line_kongsted
kartoffelmad_2017_fotograf_line_kongsted

press to zoom
kartoffelmad_2017_fotograf_line_kongsted
kartoffelmad_2017_fotograf_line_kongsted

press to zoom
kartoffelmad_2017_fotograf_line_kongsted
kartoffelmad_2017_fotograf_line_kongsted

press to zoom
1/34

Sponsorer 2017

sponsoroversigt_web_2017_7-739x1024.png