125.JPG

Samsøs bedste kartoffelmad 2014

3. udgave af Samsøs bedste kartoffelmad

Det var et enigt panel, der valgte SAKs bud på årets kartoffelmad som samlet vinder.

Madden bestod af en tynd skive rugbrød, smurt med aspargesmayonnaise toppet med rød skovsyre. Kartoflen var udstukket, så det nærmest lignede hvide asparges.
Rødløg og gul bede fuldendte smagssammensætningen.

 

Vinderen tager det hele, men vi skal ikke glemme de to, der var tættest på guldet:

Andenpladsen gik til Nordøens Restaurant, mens tredjepladsen tilfaldt madden fra Nordby Kro.

Deltagermadder 2014

Kartoffelmad_JacquesRahr_21
Kartoffelmad_JacquesRahr_21

press to zoom
Kartoffelmad_JacquesRahr_19
Kartoffelmad_JacquesRahr_19

press to zoom
125
125

press to zoom
Kartoffelmad_JacquesRahr_21
Kartoffelmad_JacquesRahr_21

press to zoom
1/7

Dommere og konferencier 2014

Stjernekokken Paul Cunningham fra Henne Kirkeby Kro, madanmelder og forfatter Helle Brønnum Carlsen, den danmarksberømte smørrebrødsjomfru Ida Davidsen og hendes datter, smørrebrødsjomfruen Mia Davidsen, samsingen Henning Jacobsen, bedre kendt som ”Jørgen” fra KiMs Chips, madblogger Rasmus ”Feinschmeckeren” Palsgård og den lokale kartoffelavler Henning Madsen fandt i fællesskab frem til vindermadden, der ligesom de syv andre deltagere blev bedømt på komposition, smag, helhedsindtryk og nyhedsværdi. Filmmanden Peter Aalbæk Jensen, der var dagens konferencier, bandt med humor, anekdoter og begavede spørgsmål hele seancen sammen.

Opskrift på vindermadden 2014

Opskrift til fire kartoffelmadder

 

Ingredienser

4 skiver groft rugbrød
8 til 10 små kogte Samsøkartofler
3 stk radiser
1 stk rødløg
1 stk gulbede
1 lille bdt purløg
Brøndkarse
Rød skovsyre

 
Aspargesmayonnaise

3 stk hvide asparges
5 dl vindruekerneolie
2 pasteuriserede æggeblommer
1 stor tsk sennep
3-4 tsk sherryvinaigre
Salt og peber

 

Sådan laver du aspargesmayonnaise

Skyl og hak aspargesene med skræl meget fint. Olie og asparges kommes i en lille gryde og varmes op til 80 grader – varm i 5 minutter. Derefter sættes det på køl og trækker til dagen efter.
Sigt olien i en meget fin sigte, og den er klar til brug.
I en skål kommes æggeblommer, sennep, sherryvinaigre samt salt og peber. Pisk det grundigt sammen og tilsæt derpå aspargesolie lidt efter lidt, mens der piskes konstant. Når mayonnaisen begynder at samle sig, kan man godt hælde aspargesolien i lidt hurtigere.
Det er vigtigt, at æggene og aspargesolien har nogenlunde samme temperatur. Hvis mayonnaisen virker tynd i det, må der tilsættes lidt mere aspargesolie. Smag til med eddike, salt og peber.

 

Sådan anrettes kartoffelmaden

Smør hver stykke rugbrød med et godt lag aspargesmayonnaise. Brøndkarse og skovsyre fordeles ud over mayonnaisen, så næsten hele madden er dækket. Kartoflerne skæres i skiver og ligges oven på urterne. Skær radiser, rødløg, gulbede og purløg i meget fin brunoise, bland dem med lidt salt og peber og par dråber olie og lig det oven på kartoffelmaden.

Kartoffelmad_JacquesRahr_22.jpg